Energitilskud til din nye varmepumpe

Hvis du skal installere en ny varmepumpe i din bolig, kan du søge om tilskud til varmepumper gennem statens Bygningspulje til efteråret 2022.

Puljen åbner et par gange om året, hvorigennem du har mulighed for at søge om tilskud til energibesparende forbedringer i din bolig, herunder bl.a. energitilskud til varmepumper. Tidspunktet fastlægges først i det respektive år. Puljen er pt. lukket for ansøgninger, men åbner igen i efteråret 2022.

Hos Varmepumpe Fyn hjælper vi dig gerne

Formålet med denne pulje er at sætte yderligere gang i den grønne omstilling. Midlerne uddeles efter “først til mølle”-princippet, så det handler om at være hurtig og velforberedt.

Hos Varmepumpe Fyn sidder vi klar til at rådgive dig, hvis du har yderligere spørgsmål til tilskudsordningen og hvordan du søger energitilskud til din nye varmepumpe. Du kan med fordel tilmelde dig nedenstående liste, hvor vi løbende udsender information på email omkring hvornår puljen åbner og hvordan du bedst kan forberede dig, hvis du ønsker at søge om midlerne.

Vi vil også udsende informationer omkring hvor meget tilskud du kan få. Tilskuddets størrelse afhænger udelukkende af boligens størrelse og varmepumpens energimærkning.

Tilmeld dig informationer omkring energitilskud her

Hvem kan søge om tilskud?

Du kan søge om dette energitilskud, hvis du som privatperson bor i en helårsbolig, der skal energioptimeres. Indtil 2026 kan også private andelsboligforeninger samt moderejendomme, der bruges som helårsboliger, søge tilskud, samt virksomheder og almene boliger der ønsker at gennemføre energiforbedringer i helårsbebyggelse.

Du skal søge om midlerne, inden du går i gang med de energiforbedrende projekter i din bolig. Tilskuddet gives ikke til projekter, der allerede er påbegyndt eller afsluttede. Du skal tilmed kunne dokumentere de energiforbedringer, som du foretager i boligen.

Vores ydelser

Varmepumpe Fyn består af et hold med stor ekspertise inden for varmepumper. Vi hjælper dig med alt fra rådgivning til levering, montering og servicering. Varmepumpe Fyn er VE-godkendt og har mere end 10 års erfaring i branchen. Vi har kunden i fokus og leverer service af høj kvalitet. Vi ser frem til at høre fra dig.

Hvilke varmepumper findes der?

Der er overordnet 3 forskellige typer af varmepumper, som alle udnytter den eksisterende energi fra omgivelserne udenfor. De fungerer på forskellige måder og har hver deres fordele i forbindelse med opvarmning og/eller nedkøling af din bolig.

Overvejer du en luft til luft varmepumpe, som både kan køle og opvarme, så læs mere omkring fordelene ved en luft til luft varmepumpe her.

Overvejer du  at udskifte dit olie- eller naturgasfyr med en bæredygtig og miljøvenlig opvarmningsform, så læs omkring fordelene ved en luft til vand varmepumpe her.

Har du et friareal på 400m2 eller mere, så læs mere omkring hvilke fordele du kan få ud af en jordvarmepumpe her.

Information omkring energitilskud

Ønsker du information omkring hvornår, hvor meget og hvad du kan søge energitilskud til, så læs mere her, eller tilmeld dig vores informationsliste herunder