Find din luft til vand varmepumpe pris inkl. montering på Fyn
Går du med overvejelser om at udskifte dit olie- eller gasfyr med en luft til vand varmepumpe? Så er prisen naturligvis et af de første spørgsmål, der melder sig.
En luft-til-vand varmepumpe er en større investering end eksempelvis en luft til luft varmepumpe, men det er også en af de mest økonomisk fordelagtige løsninger på lang sigt, da den overtager opvarmningen af hele din bolig. Da ikke to huse på Fyn er ens, findes der desværre ikke én fast “pakkepris”, der gælder alle.
Til gengæld har vi gjort det nemt for dig at få et kvalificeret overslag med det samme, inden du bestiller et besøg.
Hvis du i dag opvarmer din bolig med f.eks. oliefyr eller naturgasfyr, kan du med fordel erstatte systemet med en luft til vand varmepumpe. Denne løsning er langt mere effektiv samt billigere i drift og bedre for klimaet. En luft til vand varmepumpe er optimal som primær varmekilde i de fleste helårsboliger, da løsningen sikrer varme i radiatorer, gulve og derudover opvarmning af brugsvandet i din bolig.
Med en luft til vand varmepumpe kan du spare helt op til 80 % på din varmeregning, afhængig af hvilken opvarmningsform du erstatter løsningen med. Varmepumpe Fyn sikrer dig en god luft til vand varmepumpe pris inkl. professionel montering på Fyn, så du kan få en luft til vand varmepumpe i høj kvalitet.
Prøv vores prisberegner: Hvad koster en luft til vand varmepumpe?
Du behøver ikke vente på en konsulent for at få en idé om økonomien. Vi har udviklet en online prisberegner, der tager højde for din boligs størrelse, din nuværende varmekilde og hvordan du forventer af opvarme boligen.
Ved at indtaste dine data får du straks et realistisk bud på, hvad en komplet løsning forventeligt vil koste, og hvor mange kW din nye varmepumpe bør være på.
Hvad afgør prisen på en luft til vand varmepumpe?
Prisen på en komplet varmepumpe-løsning er sjældent den samme for to naboer. Det skyldes, at prisen ikke kun handler om selve maskinen, men om hvordan den skal spille sammen med dit hus.
Når vi beregner et tilbud til dig, kigger vi især på tre faktorer, der flytter prisen:
1. Husets størrelse og isolering (Effektbehov)
Det vigtigste er varmepumpens størrelse – målt i kW (kilowatt). Et stort eller ældre hus med mindre isolering kræver en kraftigere varmepumpe for at kunne holde varmen i frostvejr. Vælger du en pumpe, der er for lille for at spare penge her og nu, vil den bruge uforholdsmæssigt meget strøm om vinteren. Korrekt dimensionering er nøglen til god økonomi.
2. Valg af mærke og kvalitet
Ligesom med biler, er der forskel på en “budget-model” og en topmodel. Vi forhandler anerkendte mærker som Panasonic og Mitsubishi. Selvom de kan være dyrere i indkøb end billige alternativer, har de typisk en højere virkningsgrad (SCOP-værdi) og en længere levetid. Det betyder, at den lidt højere startpris ofte er tjent hjem via en lavere elregning.
3. Installationens kompleksitet
Skal udedelen stå lige på den anden side af væggen (standardmontering), eller skal der graves rør ned og trækkes kabler gennem hele huset? Skal vi fjerne et gammelt oliefyr og en tank, eller har du allerede fjernvarme? Jo mere komplekst arbejdet er, desto mere fylder montagen i den samlede pris.
Ved at bruge beregneren ovenfor får du et estimat, der tager højde for disse ting. Den helt skarpe pris får du, når vi har set huset med egne øjne.
Hvad indeholder prisen "inkl. montering"?
Når du indhenter et tilbud fra Varmepumpe Fyn, får du en totalpris. Vi bryder os ikke om skjulte gebyrer eller uforudsete udgifter midt i installationen.
En komplet installation af en luft-til-vand varmepumpe hos os indeholder typisk:
- Rådgivning og dimensionering: Vi sikrer, at anlægget er dimensioneret korrekt, så du ikke køber for småt og fryser, eller køber for stort og spilder penge.
- Kvalitets varmepumpe: Vi forhandler anerkendte mærker (f.eks. Panasonic og Mitsubishi), der er bygget til det danske klima.
- Komplet montering: Opsætning af udedel på stativ/fundament og indedel i bryggers/teknikrum.
- VVS- og El-arbejde: Tilslutning til husets eksisterende varmerør og nødvendig tilslutning i eltavlen.
- Opstart og indregulering: Vi kører ikke, før varmen er fordelt korrekt, og anlægget kører optimalt.
Vi installerer ikke kun en kasse – vi optimerer dit system
Mange tror, at en installation kun handler om at sætte strøm til apparatet. Men for at sikre en høj virkningsgrad (SCOP) og lang levetid, inkluderer vores løsninger ofte vigtige komponenter, som discount-løsninger kan finde på at spare væk:
- Buffertank: Vi vurderer altid behovet for en buffertank. Den fungerer som et lille “varme-batteri”, der sikrer, at varmepumpen ikke skal starte og stoppe hele tiden (hvilket slider på kompressoren), men kan køre jævnt og effektivt.
- Magnetitfilter: I ældre varmesystemer med radiatorer og jernrør opstår der ofte sort slam (magnetit). Vi monterer et effektivt filter, der fanger disse partikler, så de ikke ødelægger de vitale dele i din nye, avancerede varmepumpe.
- Korrekt varmtvandsbeholder: Man kan sjældent genbruge beholderen fra et gammelt fyr. En varmepumpe kræver en beholder med en ekstra stor varmespiral for at kunne producere varmt vand effektivt. Det sikrer vi er på plads.
Hvad kan påvirke prisen på monteringen?
Selvom vores tilbud dækker langt det meste, er vi ærlige omkring de forhold, der kan give ekstra arbejde. Når vi besøger dig, tjekker vi altid for disse ting, så du kender prisen på forhånd:
- Fundamentet: Udedelen skal stå stabilt. Hvis der ikke er et fast underlag (fliser eller lignende), skal der etableres et fundament.
- Afstand til eltavlen: Varmepumpen skal have sin egen forsyning. Er der langt fra teknikrummet til tavlen, eller skal tavlen udvides med ekstra plads, kan det påvirke installationsprisen.
- Rørtræk: En “standardmontering” er ofte baseret på, at udedelen står tæt på indedelen. Skal rørene føres gennem hele huset, krybekælderen eller graves ned i haven, tager det længere tid og kræver flere materialer.
Hvorfor vælge os som din installatør på Fyn?
Når du investerer i en luft-til-vand varmepumpe, køber du ikke bare en kasse med teknik. Du køber tryghed for varme i de næste 15-20 år.
Derfor bruger vi ikke tilfældige underleverandører. Vi står selv for monteringen med vores egne folk. Det betyder, at:
- Du kender os: Det er den samme fagmand, du taler med, som kommer og skruer anlægget op.
- Autorisationen er på plads: Vi er VE-godkendte og uddannede i præcis de anlæg, vi sætter op.
- Vi er lokale: Bor du i Odense, Svendborg, Middelfart eller Nyborg? Vi er lige i nærheden, hvis du får brug for hjælp eller service.
Vi går ikke på kompromis med kvaliteten. Vores mål er, at du skal anbefale os til naboen – og det gør du kun, hvis vi leverer et ordentligt stykke arbejde.
Sådan er processen: Fra beregner til færdig varme
Det kan virke uoverskueligt at skifte varmekilde, men vi styrer processen sikkert i mål.
- Få et overslag: Start med at bruge vores prisberegner øverst på siden. Så kender du niveauet.
- Bestil et besøg: Kontakt os for et uforpligtende konsulentbesøg. Vi kommer ud til din adresse på Fyn og gennemgår installationen.
- Modtag tilbud: Du får et skriftligt tilbud med en fast pris inkl. montering.
- Installation: Vi aftaler en dag, hvor vi kommer og monterer. En typisk udskiftning til luft-til-vand tager 1-2 dage.
- Besparelse: Du begynder at spare på varmeregningen fra den dag, anlægget tændes.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Vi har prøvet at gennemgå de mest gængse ting vedrørende luft til vand varmepumpe og montering her på siden. Men det er naturligvis muligt, at du som husejer stadig ligger inde med nogle spørgsmål, som du ikke har fået svar på. Herunder har vi samlet et par ekstra spørgsmål, og ellers er du naturligvis altid mere end velkommen til at kontakte os.
Det afhænger af husets størrelse, isolering og elprisen. En moderne varmepumpe har typisk en SCOP-værdi på mellem 3,5 og 5. Det betyder, at for hver 1 kWh strøm den bruger, leverer den 3,5 til 5 kWh varme. Det gør den typisk markant billigere i drift end olie, gas og ren elvarme.
Der kan i perioder søges tilskud via Varmepumpepuljen (Energistyrelsen). Puljen åbner og lukker løbende. Alternativt kan der være energispareordninger eller håndværkerfradrag, der er relevante. Vi holder os altid opdateret på de gældende regler og rådgiver dig om dine muligheder, når vi giver tilbud.
Moderne luft-til-vand anlæg er meget støjsvage. Lydniveauet ligger ofte omkring 50-60 dB ved selve enheden, og det falder hurtigt, når man bevæger sig væk fra den. Mange anlæg har desuden en “silent mode” til nattetimerne. Vi rådgiver altid om korrekt placering i forhold til skel, så hverken du eller naboen generes.
I langt de fleste tilfælde, ja. Luft-til-vand varmepumper kan sagtens fungere med radiatorer. Det er dog vigtigt at tjekke, om radiatorerne er store nok til at varme huset op med en lavere fremløbstemperatur end dit gamle fyr kørte med. Hvis enkelte radiatorer er for små, kan de med fordel udskiftes for at sikre den bedste driftsøkonomi. Det tjekker vi ved vores besøg.
Er du klar til at se din pris på luft til vand varmepumpe inkl. montering?
Start med at få et uforpligtende overslag herunder – eller ring til os direkte, hvis du har spørgsmål.
Hos Varmepumpe Fyn hjælper vi dig med:
Rådgivning med henblik på at vælge den rette varmepumpe for dig
Autoriseret montering og installation af din nye varmepumpe
Årligt servicetjek og eftersyn af din luft til luft varmepumpe