Monoblock eller split varmepumpe?
Der er flere ting at forholde sig til, når du har taget beslutningen om at investere i en varmepumpe til din bolig. Det første du skal tage stilling til, er naturligvis hvilken type varmepumpe, du ønsker at installere. Varmepumpe Fyn forhandler de bedste varmepumpe-mærker på markedet og vi tilbyder både luft til vand-varmepumper og luft til luft-varmepumper.
Hvis en luft til vand-varmepumpe er den rette løsning for dig, kan du enten få en monoblock eller en split varmepumpe. Hos Varmepumpe Fyn rådgiver vi dig til den rette løsning til dit hjem, men læs med herunder og bliv klogere på forskellen mellem monoblock og split.
Hvornår er en monoblock varmepumpe den bedste løsning?
Med en monoblock varmepumpeløsning er alle komponenter samlet i én enhed, der monteres udendørs.
Varmepumpen kan i de fleste tilfælde tilsluttes direkte til et eksisterende varmeanlæg og/eller varmtvandsbeholder, så der sikres gulvvarme, varme i radiatorer samt varmt brugsvand i boligen. Ved at samle alt i én enhed, er det blot vand, der bevæger sig mellem varmepumpen og varmtvandsbeholderen.
Denne løsning er ideel i boliger, hvor man ikke har plads til en indedel i boligen, eller for dig som foretrækker et anlæg, der består af én enhed. En monoblock varmepumpe kræver dog en smule ekstra plads udendørs, og den kan afgive lidt mere støj end en split varmepumpe.
Løsningen kan med fordel monteres med en af vores varmepumpeskjulere for et pænere udtryk.
LG ThermaV Monobloc varmepumpe
Varmepumpe Fyn forhandler både Panasonic og LG ThermaV monoblock varmepumper, som er yderst energieffektive og støjsvage løsninger til opvarmning af din bolig.
ThermaV monoblock fås fra 5 KW til 16 KW, så der er en løsning, der passer til din boligstørrelse, og med funktionstemperatur ned til -15°C er den en sikker og effektiv løsning gennem vinteren.
Hvornår er en split varmepumpe den bedste løsning?
En split varmepumpe består af to enheder, en indedel og en udedel, som er forbundet gennem rørføring. Den indendørs del består af selve varmeveksleren, mens kompressoren er placeret i den udendørs enhed.
Ved en split varmepumpe er kølemidlet mellem indedelen og udedelen, og udedelen kan gøres mindre end ved en monoblock. Dette er en fordel ved boliger, hvor der er begrænset plads udendørs til placering af varmepumpen, ligesom løsningen også kan være mere lydsvag.
Panasonic Aquarea
Hos Varmepumpe Fyn forhandler vi Panasonic Aquarea varmepumper, som sikrer en yderst energieffektiv og praktisk varmeløsning. Panasonics Aquarea er særligt udviklet til det nordiske klima, og giver en omkostningseffektiv drift selv ved -20°C.
En fordel ved Panasonics Aquarea-løsning er, at den kan udvides med Aquarea Air, så I udover varmt vand også kan få glæde af effektiv aircondition om sommeren.
Ønsker du at vide mere om vores varmepumpeløsninger, er du velkommen til at kontakte os.